03/02-16 11:34

Rusland støtter Infantino som ny Fifa-præsidentRusland støtter Infantino som ny Fifa-præsident

Efter et møde i Moskva siger Ruslands sportsminister, at han støtter Gianni Infantino som præsident for Fifa.

Den russiske sportsminister, Vitaly Mutko, siger onsdag, at landets fodboldforbund støtter Det Europæiske Fodboldforbunds, Uefas, generalsekretær, Gianni Infantino, som den kommende præsident for Det Internationale Fodboldforbund, Fifa.

Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass, efter Infantino har mødtes med Vitaly Mutko i Moskva.

Dansk Boldspil-Union (DBU) kommer også efter al sandsynlighed til at give sin stemme til Gianni Infantino, når præsidentvalget i Fifa bliver afholdt 26. februar.

Det fortalte DBU-formand Jesper Møller til Ritzau tirsdag.

- Jeg kan bekræfte, at jeg har fået mandat af DBU's bestyrelse til at støtte Infantino, sagde Jesper Møller til Ritzau.

Infantino har blandt andre også sikret sig opbakning fra Tyskland, Frankrig og Det Sydamerikanske Fodboldforbund (Conmebol).

Infantino er en af fem kandidater til at blive præsident i Fifa. De øvrige er Jerome Champagne, prins Ali Bin Al Hussein, Tokyo Sexwale og Salman Bin Ebrahim Al Khalifa.

Infantino har blandt andet sikret sig nordisk opbakning på grund af sine tanker om, hvordan han vil skabe reformer i Fifa, både nu og fremover.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress