Af Ritzau - 03/06-16 07:16

OL-udtaget firerkajak jagter topplacering i RioOL-udtaget firerkajak jagter topplacering i Rio

Firerkajakkken med blandt andre rutinerede Henriette Engel Hansen er blevet udtaget til OL i Rio.

Danmarks Idrætsforbund udtog fredag firerkajakken (K4, red.) med Emma Aastrand Jørgensen, Henriette Engel Hansen, Amalie Ringtved Thomsen og Ida Villumsen til OL i Rio.

Kvartetten går efter at opnå et stort resultat ved legene i Brasilien, der begynder om cirka to måneder.

- Vi ror mod nogle lande, som er sindssygt stærke og noget mere rutinerede i firerkajakken, end vi er.

- Men selvfølgelig vil man altid gerne lave en topplacering, og det er heller ikke umuligt. Der skal bare den helt rigtige træning til, og så skal vi ramme den lige i røven, hver gang vi skal ro K4, siger Emma Aastrand Jørgensen i en pressemeddelelse.

Inden OL skal de fire kajakroere blandt andet i aktion ved EM. Herefter venter en træningslejr i Ungarn, som bliver efterfulgt af et ophold i Portugal.

Henriette Engel Hansen har deltaget ved de seneste to olympiske lege i 2008 og 2012, begge gange i enerkajak.

De øvrige er debutanter i OL-sammenhæng.

Bo Vestergaard, der er sportschef i Dansk Kano og Kajak Forbund, glæder sig til at se kvartetten i aktion i Rio.

- En af styrkerne ved den her sammensætning er, at den erfarne bidrager rigtig meget i den daglige træning ved at holde fokus på rytmen og vedholdenhed.

- De unge prøver hele tiden at bryde deres grænser i forhold til at udfordre den ældre på det sportslige niveau. Det samspil fungerer rigtig godt. De er ikke bange for at prøve at udfordre de andre hold, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress