Af Ritzau - 23/08-16 15:58; Opdateret: 23/08-16 17:19

Premierminister: Udelukkelse fra para-OL er kyniskPremierminister: Udelukkelse fra para-OL er kynisk

Det er et nederlag for alle handicappede, at russiske atleter udelukkes fra para-OL, siger premierminister.

Den russiske premierminister, Dmitrij Medvedev, raser over beslutningen om at udelukke alle russiske atleter fra De Paralympiske Lege i Rio.

Medvedev kalder beslutningen kynisk og siger, at den er et nederlag for alle handicappede - ikke kun i Rusland, men i hele verden. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Premierministerens udmelding kommer, efter at Den Internationale Sportsdomstol (CAS) har afvist Ruslands anke om udelukkelsen af russiske atleter til De Paralympiske Lege.

Beslutningen betyder, at ingen russiske atleter kommer med til De Paralympiske Lege i Rio, der begynder 7. september.

- At udelukke vores paralympiske atleter fra Rio 2016 er en kynisk beslutning, der er motiveret af et ønske om at fjerne stærke rivaler, skriver Medvedev på sin engelske Twitter-profil.

Også Ruslands sportsminister, Vitaly Mutko, er utilfreds med udelukkelsen.

- Beslutningen var ikke inden for de retlige rammer. Den var mere politisk, end den var lovlig, siger den russiske sportsminister ifølge nyhedsbureauet dpa.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress