13/02-16 13:23

Kerry vil have Rusland til at skifte bombemål i SyrienKerry vil have Rusland til at skifte bombemål i Syrien

Ruslands bombemaskiner angriber legitime oprørsgrupper i Syrien, lyder kritikken fra udenrigsminister Kerry.

storybild

Den amerikansk udenrigsminister, John Kerry, vil have Ruslands militær til at lade være med at bombe det, som Kerry betegner som legitime oprørsgrupper i Syrien.

Kerrys udtalelser ved sikkerhedskonferencen i München kommer samtidig med, at stormagterne og involverede lande i konflikten i Syrien forsøger at få en våbenhvile i stand for at tæmme den fem år lange borgerkrig.

- Indtil nu har størstedelen af de russiske angreb været mod legitime oppositionsgrupper. For at komme på linje med den aftale, der er indgået, må Rusland ændre på sine mål, siger Kerry og tilføjer:

- Hele ISSG, herunder Rusland, må arbejde sammen for at sikre, at det sker.

ISSG er en henvisning til Den Internationale Støttegruppe for Syrien, der er blevet enig om at iværksætte en "national indstilling af fjendtlige handlinger" om en uge.

Kerry har også et råd til Rusland i en anden af de internationale konflikter, nemlig den i Ukraine.

Den amerikanske udenrigsminister slår fast, at sanktionerne mod Rusland vil forblive i kraft, indtil Rusland efterlever aftalen i Minsk, opkaldt efter den aftale, som blev indgået i den hviderussiske hovedstad for at få løst krisen i Ukraine.

- Rusland har et simpelt valg: Gennemfør Minsk fuldt ud, eller de ødelæggende økonomiske sanktioner fortsætter, siger Kerry og tilføjer:

- Vejen til en lettelse af sanktioner er enkel: Træk våben og tropper tilbage fra Donbass, sikre at alle ukrainske gidsler vender tilbage, tillad fuld humanitær adgang til besatte områder, støt frie, fair og internationalt overvågede valg i Donbass under ukrainsk lov og genopret Ukraines kontrol på dette lands side af den internationale grænse.

USA og EU har indført sanktioner mod Rusland på grund af den russiske støtte til prorussiske oprørere i det østlige Ukraine og den russiske annektering af Krim.

/ritzau/dpa

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress