01/02-16 18:23

FC Midtjylland henter alsidig nordmand til midtbanenFC Midtjylland henter alsidig nordmand til midtbanen

25-årige Harmeet Singh har skrevet under på en kontrakt med FC Midtjylland. Kontrakten gælder de næste tre år.

Danmarksmestrene FC Midtjylland har forstærket bredden på holdets midtbane. Midtjyderne har slået klør i den norske midtbanespiller Harmeet Singh.

Han har fået en treårig kontrakt med FC Midtjylland. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Senest har 25-årige Singh spillet for Molde, men han har siden årsskiftet stået uden klub.

Sportsdirektør Claus Steinlein kalder Singh for et "scoop", og han glæder sig over, at truppen får spiller, der kan dække flere pladser.

- Harmeet er en dygtig midtbanespiller, der dækker flere positioner. Han er en stærk assist- og erobringsspiller og en spiller, vi har fulgt gennem længere tid.

- Han har gjort det godt i Molde og er inde omkring det norske landshold. Så det er en spiller, vi er glade for at tilknytte vores trup, siger sportsdirektøren.

Singh var senest udtaget til det norske landshold i marts 2015. Hans senest optræden i nationaldragten var i november 2014, hvor han fik et kvarter på banen i en venskabskamp.

Nordmanden med de indiske rødder træner første gang med FC Midtjylland tirsdag på holdets træningslejr i Dubai. Han glæder sig til at komme i gang.

- Det var dejligt at få kontrakten på plads. FC Midtjylland er en ambitiøs klub med en god fodboldfilosofi. De spiller en type fodbold, som jeg kan lide at spille, og jeg er sikker på, at jeg kan udvikle mig i klubben, siger Harmeet Singh.

Tidligere i karrieren har nordmanden også spillet for Feyenoord og Vålerenga.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress