Af Ritzau - 13/07-16 11:02; Opdateret: 13/07-16 11:24

EU-forslag: Ansatte med tørklæde må ikke fyresEU-forslag: Ansatte med tørklæde må ikke fyres

Generaladvokatens forslag til en afgørelse er dog stik imod en lignende sag om en kvindelig ansat fra Belgien.

storybild

Kvinden Asma Bougnaou, som var ansat som projektingeniør hos en fransk it-virksomhed, ville ikke tage sit tørklæde af, selv om en kunde havde klaget og mente, at det havde "generet" kundens ansatte. Modelfoto. (Billede: Free/Colourbox.com)

En privat virksomhed må ikke fyre en ansat, som nægter at tage sin religiøse hovedbeklædning af.

Det skriver EU-Domstolens generaladvokat i sin vurdering af en sag fra Frankrig, hvor en kvindelig ansat med islamisk hovedtørklæde blev fyret, efter at en kunde havde klaget over hendes hovedtørklæde.

Kvinden Asma Bougnaou, som var ansat som projektingeniør hos en fransk it-virksomhed, ville ikke tage sit tørklæde af, selv om kunden havde klaget og mente, at det havde "generet" kundens ansatte.

Domstolens generaladvokat Elenor Sharpston lægger vægt på, "at afskedigelsen af Asma Bougnaou udgjorde en direkte forskelsbehandling på grund af religion og tro".

Den franske sag er stort set identisk med en sag om en muslimsk kvinde fra Belgien. Her var en kvinde ansat som receptionist ved vagt- og sikkerhedsfirmaet G4S Secure. Hun blev ligeledes fyret, da hun ikke ville tage sit tørklæde af på sit arbejde.

Forslaget til afgørelsen af sagen fra Frankrig er dog stik imod den belgiske sag. Her mente den tyske generaladvokat Juliane Kokott, at der var tale om en indirekte forskelsbehandling, hvilket kan være berettiget.

Det betyder, at domstolen nu har to forskellige forslag til afgørelser, når dommen i de to sager formentligt falder i slutningen af i år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress