Af Ritzau - 26/10-16 20:15; Opdateret: 26/10-16 22:25

Team Esbjerg æder sig ind på toppen med dramatisk sejrTeam Esbjerg æder sig ind på toppen med dramatisk sejr

Team Esbjerg slog København i kvindernes håndboldliga, før Stine Jørgensen scorede 16 gange for Midtjylland.

Team Esbjergs forsvarende mestre i kvindehåndbold fik ikke den bedste start på denne sæson i Primo Tours Ligaen. Men nu nærmer holdet sig den absolutte top efter den fjerde sejr i fem ligakampe.

Men vestjyderne måtte igennem en dramatisk afslutning, inden sejren på 23-22 over København var hjemme.

Tre sekunder før tid brød hollænderen Estavana Polman igennem og sikrede den knebne sejr.

Forinden havde København haft muligheden for at bringe sig foran for første gang siden stillingen 1-0, men Anne Mette Hansen overplacerede sit skud.

Tidligere i kampen fornemmede man ellers, at vestjyderne skulle komme nemmere til sejren.

Esbjerg kom bedst ud til kampen, og efter godt ti minutter havde holdet skabt et hul på fire mål til stillingen 6-2.

Still og roligt kæmpede København sig dog ind i opgøret, og otte minutter senere var forspringet reduceret til et mål.

København angreb i jagten på udligning, men i stedet for at score til 11-11, holdet københavnerne scoringspause i første halvlegs sidste fire minutter, så Esbjerg kunne gå til pause foran 13-10.

København var bedst spillende fra anden halvlegs start, og efter otte minutter skabte Mia Rej balance til 14-14 med sit sjette mål i kampen.

Men det var som om, at Esbjerg evnede at finde et højere gear, når det var nødvendigt. Hjemmeholdet forvandlede 17-17 til 21-18, men heller ikke denne gang lod København sig ryste af.

68 sekunder før tid udlignede København til 22-22, og da Esbjergs Jenny Alm gav bolden hurtigt op og skød over et tomt mål, havde København pludselig chancen for at tage sejren. Men holdet tabte det hele på gulvet.

Team Esbjerg avancerede med sejren til tredjepladsen med 11 point for otte kampe. Viborg fører rækken med 13 point for syv kampe, mens Midtjylland på andenpladsen har 12 point for syv spillede opgør.

I en anden kamp i kvindernes liga onsdag aften vandt Nykøbing Falster med 33-28 på hjemmebane over Silkeborg-Voel. Dermed rykker Nykøbing op på femtepladsen foran København.

I onsdagens sene kamp sejrede FC Midtjylland med 27-22 ude over Skanderborg. Det var i høj grad Stine Jørgensens fortjeneste, da hun tegnede sig for hele 16 scoringer.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress