Af Ritzau - 20/09-16 13:15

Bilist brager ind i ældre ægtepar - kvinde overlever ikkeBilist brager ind i ældre ægtepar - kvinde overlever ikke

Bilist overså tilsyneladende holdende bil med ægtepar. Deres køretøj blev ramt bagfra med stor kraft.

En personbil med et ældre ægtepar holdt tirsdag formiddag stille i en vejside ved Aalborg, da en anden bil pludselig bragede ind i dem bagfra.

Parrets bil blev ramt så voldsomt, at ægtefolkene på 67 og 70 år sad fast i bilen. Kvinden, der sad på bagsædet, overlevede ikke påkørslen.

Omvendt ser hendes mand ud til at slippe heldigere fra ulykken. Han er nu indlagt på Aalborg Universitetshospital til observation for eventuelle skader.

Helt uden knubs slap til gengæld den 40-årige mand, der påkørte parret.

Ulykken skete på Klarupvej kort før klokken 10. Alle de implicerede kommer i øvrigt fra området omkring Klarup.

Politiet arbejder først på eftermiddagen tirsdag på at underrette de pårørende.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress