Af Maja Grønholdt Jensen - 22/01-16 07:07; Opdateret: 22/01-16 07:22

Her bliver der helt op til fem grader i weekendenHer bliver der helt op til fem grader i weekenden

Den bidende kulde er forbi i denne omgang, lyder det fra DMI. Front fra vest sikrer plusgrader i weekenden.

Bildstrecke im Grossformat »

Den seneste tids hårde frost slipper grebet om Danmark i løbet af weekenden, men først efter endnu en nat med sne og risiko for isslag.

En front med sne bevæger sig fra vest ind over landet natten til lørdag.

- Den giver lidt ballade i aften og nat. Sidst på aftenen kan der falde mellem to og fem centimer sne i Vestjylland. Fronten når så frem til hovedstadsområdet sidst på natten eller i morgen tidlig, siger Frank Nielsen, vagthavende meteorolog ved DMI.

LÆS OGSÅ: Tre personer anholdt i Aalborg: Mistænkes for to røverier

Samtidig begynder et højtryk over Skandinavien at sætte sig i bevægelse mod øst. Det skaber plads til, at lavtrykkene fra vest kan sende sine fronter ind over Danmark og holde frosten fra døren.

- Og det er billedet, som vi ser de første penselstrøg af natten til lørdag. Når den lune luft møder den kolde og til tider frosne jord, så får vi helt klassisk tåge og dis.

I den sydvestlige del af landet er der risiko for isslag.

- Vi har et lille risikovarsel ude om isslag fra klokken 22 fredag til 03 natten til lørdag, så det skal trafikanterne være opmærksom på, siger Frank Nielsen.

LÆS OGSÅ: Skolebørn og ambulancer bliver undtaget svensk id-kontrol

Lørdag bliver det tørvejr i hele landet med temperaturer på mellem én og tre grader. I Vestjylland bliver der muligvis op til fem grader.

- Bortset fra små kig til solen, så bliver det skyet og diset i det meste af landet lørdag, siger vagtchefen.

Søndag bliver det måske en anelse lunere, men det bliver også en vinterdag, som mange vil foretrække at tilbringe inden døre i sofaen foran fjernsynsskærmen.

- Det bliver gråt, diset, tåget og fugtigt, siger Frank Nielsen.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Belgisk politi har anholdt terrormistænkt

LÆS OGSÅ: Tunnellen mod Sverige forventes genåbnes

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress