Af Ritzau - 28/11-16 21:03

Hurtigt mål mod OB sender FCM op på tredjepladsenHurtigt mål mod OB sender FCM op på tredjepladsen

Midtjyderne vandt 1-0 over OB, der aldrig kom sig over hjemmeholdets tidlige føringsmål.

FC Midtjylland kom mandag tilbage på vindersporet med en 1-0-sejr på hjemmebane over OB i Alka Superligaen.

Rasmus Nissen blev matchvinder med kampens eneste træffer.

Med resultatet rykker Midtjylland op på tredjepladsen med 32 point. Det samme antal som Randers FC, men midtjyderne har en bedre målscore. Fynboerne forbliver på 12.-pladsen med 14 point.

Hjemmeholdet gik fra start efter sejren efter et nederlag på 0-1 til Sønderjyske i sidste runde.

Kent Nielsens hårdt prøvede mandskab fra Odense skulle forsøge at tage holdets anden sejr i træk efter en 1-0 sejr over Brøndby i forrige runde.

Fynboerne fik dog den værst tænkelige start, da midtjyderne allerede efter fire minutter scorede til 1-0.

Efter en flot solotur af Paul Onuachu endte nigerianerens afslutning hos Rasmus Nissen, der fik bolden over målstregen.

Herefter sad hjemmeholdet på spillet i første halvleg, mens OB blot satsede på omstillinger. De blev aldrig farlige, og i stedet havde FCM chancerne til at score yderligere, men stolpen og overlæggeren var i vejen.

I anden halvleg ændrede kampbilledet sig, da OB kom langt bedre med i kampen og i perioder sad mere på spillet, mens midtjyderne forsøgte sig mere med omstillinger.

Der kom et par enkelte nærgående forsøg, hvor OB var tættest på, men det endte med det enlige mål til 1-0 efter fire minutter.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress