30/01-16 11:23

Ti migranter druknet efter forlis ud for Tyrkiets kystTi migranter druknet efter forlis ud for Tyrkiets kyst

Fem børn er blandt de druknede, mens 43 andre blev reddet i land af den tyrkiske kystvagt.

Ti mennesker, heriblandt fem børn, er druknet, efter en båd med migranter sank ud for Tyrkiets vestkyst.

43 andre blev reddet i land af den tyrkiske kystvagt. Det oplyser det tyrkiske nyhedsbureau Dogan lørdag ifølge Reuters.

Migranterne er angiveligt fra Syrien, Afghanistan og Myanmar.

Det er fortsat uvist, hvor mange personer der var om bord på båden i alt, inden den sank.

Sidste år ankom mere end en million flygtninge og migranter til Europa. Imens døde eller forsvandt 3600 mennesker i forsøget derpå.

I 2015 rejste 500.000 mennesker fra Syrien gennem Tyrkiet og derfra videre i båd over Middelhavet på vej mod de græske øer.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress