18/03-16 09:52

Sydkoreansk tv-alliance sender B&O til tops på børsenSydkoreansk tv-alliance sender B&O til tops på børsen

Partnerskabsaftale med LG Electronics får aktierne i B&O til at stige. Analytiker roser aftalen.

Bang & Olufsens nyhed fredag morgen om et nyt samarbejde med LG Electronics bliver belønnet på børsen.

B&O skal fremover udvikle og producere fjernsyn i samarbejde med den sydkoreanske elektronikgigant, og det kan give trecifrede millionbesparelser, fortæller Struer-koncernen.

B&O-aktien ligger efter knap ti minutters handel 8,2 procent højere i en kurs på 72,50 kroner - det højeste i halvanden måned.

Aftalen får da også ros med på vejen fra en analytiker. Også selv om der ikke er tale om det salg af hele B&O, som der har været forhandlet om siden november 2015.

- B&O lander den bedst mulige partnerskabsaftale, som de overhovedet kan, siger Morten Imsgard fra Sydbank til Ritzau Finans.

- LG er den partner, som de seneste år har taget førertrøjen inden for teknologisk udvikling, især på fjernsynsområdet og satsninger på OLED-skærme, som bliver fremtidens skærmteknologi, tilføjer han.

Aftalen betyder, at B&O kan fokusere på design og lyd og kombinere det med LG's teknologi.

B&O har også fredag opdateret markedet omkring et potentielt salg af virksomheden. Nu er der tale om én eventuel køber, der stadig forhandles med, uden at der dog er indgået nogen konkrete aftaler.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress