Af Ritzau - 09/07-16 12:23; Opdateret: 09/07-16 13:59

Nato ventes at godtage dansk krav om skulderklap for viljeNato ventes at godtage dansk krav om skulderklap for vilje

Nato står fast på procentmål for forsvarsinvesteringer. Medlemmerne synes dog at godtage dansk modønske.

Der ser ud til, at Natos 28 lande bliver enige om i højere grad at fokusere på, hvordan medlemmerne bruger deres milliarder på forsvaret - og ikke blot hvor mange de bruger.

Det siger udenrigsminister Kristian Jensen (V) fra Nato-topmødet i Polen.

- Det ser ud til, at vi får opfyldt et af vores ønsker fra dansk side i slutkommunikéet. Nemlig at der udover at blive lagt vægt på at øge forsvarsbudgetterne også lægges vægt på, at budgetterne bliver brugt bedst muligt, siger udenrigsministeren.

De 28 Nato-landes topmøde blev indledt fredag og fortsætter lørdag. Derfor ligger det ikke endeligt fast, at regeringen får opfyldt ønsket.

I det seneste udkast af slutdokumentet fra topmødet hedder det blandt andet, at "ydelse også er vigtigt, specielt det at være klar til indsættelse og til at understøtte de allierede styrker".

Helt centralt og indledningsvist står dog stadig den passus, som Danmark og mange andre har svært ved at leve op til: At alle lande skal bruge to procent af BNP på forsvaret.

I øjeblikket står Danmarks ifølge alliancen noteret for 1,17 procent.

SPØRGSMÅL: Hvilken betydning vil den sætning i slutdokumentet få?

- Min oplevelse er, at rigtigt meget af det, Nato gør i øjeblikket, baserer sig på nogle få, som er aktive, hver eneste gang Nato kalder. Danmark er et af de lande – sammen med andre gode kræfter i Nato, siger Kristian Jensen.

- Jeg så gerne, at flere lande leverede styrker ind til missioner. At de var med på at løfte opgaverne, så de opgaver, der skal bæres, bliver båret af flere.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress