Af Ritzau - 20/08-16 22:14; Opdateret: 20/08-16 23:18

USA's basketballkvinder sikrer sjette OL-guld på stribeUSA's basketballkvinder sikrer sjette OL-guld på stribe

De amerikanske basketballkvinder levnede ikke Spanien en chance i OL-finalen i Rio.

For sjette OL i træk har USA's kvindelige landshold i basketball vundet guld.

Lørdag aften i Rio vandt det amerikanske hold en sikker finalesejr på 101-72 over Spanien.

Amerikanerne førte 49-32 ved pausen, og føringen blev støt og roligt udbygget efter pausen.

Eneste trøst for Spanien må være, at nederlaget i finalen blev mindre, end da spanierne tabte 63-103 til USA i det indledende gruppespil ved OL.

- Det er helt utroligt, siger USA's Diana Taurasi, der vandt olympisk guld for fjerde gang.

- Vi havde et mål om at vinde guld, men der er mere i det end det. Det handler ikke om én spiller eller om én træner, det handler om, hvordan vi kan sammensætte det bedste basketballhold nogensinde, siger den 34-årige spiller til Reuters.

Lindsay Whalen og Diana Taurasi scorede begge 17 point for USA, mens Alba Torrens blev topscorer for Spanien med 18 point.

I kampen om bronze vandt Serbien 70-63 over Frankrig.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress