Af Ritzau - 13/09-16 19:13; Opdateret: 14/09-16 01:03

Clinton genoptager valgkamp torsdag efter vaklende dramaClinton genoptager valgkamp torsdag efter vaklende drama

Den syge demokratiske præsidentkandidat har brugt de seneste dage på at indhente det tabte, lyder melding.

Hillary Clinton vil allerede torsdag genoptage sin valgkamp efter at have holdt nogle dages pause på grund af lungebetændelse.

Det oplyser en talsmand for Demokraternes præsidentkandidat i USA.

- Vi vil genoptage valgkampen torsdag. Der kommer flere detaljer snart, siger talsmand Nick Merrill ifølge Reuters.

Ifølge Merrill har Hillary Clinton tilbragt tirsdagen med at foretage telefonopkald og indhente det tabte efter sit sygdomsudfald hen over weekenden.

Her viste en meget omtalt episode Hillary Clinton på vaklende ben i forbindelse med markeringen af 15-års-dagen for angrebene 11. september 2001.

Tidligere på dagen skrev flere amerikanske medier, at Demokraternes præsidenthåb er tilmeldt et arrangement fredag i Washington. Her vil hun deltage i et symposium for sorte kvinder.

Men hun genoptager altså sin valgkamp allerede torsdag.

Clintons lejr havde ikke nævnt, at præsidentkandidaten var syg, da hun mødte op til en højtidelighed for ofrene ved terrorangrebet i 2001.

Den melding kom først, da Hillary Clinton tilsyneladende besvimede på vej ind i sin bil, efter at hun havde forladt ceremonien i New York før tid.

Clinton sagde mandag til CNN, at hun fire dage forinden var blevet diagnosticeret med lungebetændelse. Lægen havde bedt hende hvile. Men det råd ville hun ikke lytte til.

- Hvis du er et travlt og aktivt menneske, så fortsætter du bare frem, sagde præsidentkandidaten om sin beslutning.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress