29/03-16 12:53; Opdateret: 29/03-16 14:17

Partier vil give plads til kontroversiel taxatjenestePartier vil give plads til kontroversiel taxatjeneste

Der skal være plads til Uber i Danmark, men det kræver en ny taxalov og lige vilkår, mener fire partier.

storybild

Uber parrer app-brugere med chauffører i flere end 400 byer verden over. (Billede: AP/Eraldo Peres)

Det er en helt ny taxalov, der skal løse de udfordringer, kørselstjenester som Uber skaber i Danmark.

Sådan lyder forslaget fra fire af Folketingets partier, som vil have moderniseret reglerne for taxabranchen, så den også kan rumme nye teknologier og forretningsmodeller.

Det mener Venstre, som sammen med Liberal Alliance, De Radikale og De Konservative tirsdag fremlægger et beslutningsforslag i Folketinget.

I første omgang vil partierne afvente en retssag mod en række Uber-chauffører 26. april for at se, hvordan politiet og domstolene fortolker de nuværende love.

Men derefter skal loven moderniseres på en række områder.

- Et af elementerne er, at vi giver plads til innovation og ny teknologi, men på betingelse af, at vi sikrer en fair konkurrence, at folk betaler skat, og at der er tryghed for passagererne, siger transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V).

Partierne mener, at den nuværende taxalov ikke giver gode nok muligheder for, at nye selskaber kan komme ind på markedet og konkurrere om bedre priser og service for kunderne.

Især amerikanske Uber, der står bag en mobilapp, der parrer kørelystne borgere med virksomhedens private "chaufførpartnere", har tiltrukket sig negativ opmærksomhed.

Uber er blevet kritiseret for at fremme social dumping, og Trafikstyrelsen politianmeldte selskabet efter få timers drift i november 2014. Indtil videre har Københavns Politi anholdt 37 Uber-chauffører og sigtet dem for piratkørsel ifølge avisen.dk.

De fire partier mener dog, at der skal være plads til Uber på det danske marked, så længe det sker på lige vilkår.

- Den nuværende lov giver ikke fri adgang til markedet, og det er et problem, synes vi. I dag kører Uber under andre regler end de resterende taxavognmænd, og vi skal sikre, at den konkurrence foregår fair og lige, siger transportordfører Andreas Steenberg (R).

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress