Af Ritzau - 21/11-16 12:13

DF kræver udlændingestramninger af ny regeringDF kræver udlændingestramninger af ny regering

DF støtter ny regering mellem V, LA og K. Men fokus skal hurtigt flyttes fra ministerposter til stramninger.

Dansk Folkeparti har i de seneste uger været i åbent opgør med Liberal Alliance om topskat.

Derfor er partiet tilfreds med, at LA-leder Anders Samuelsen nu opgiver sit "ultimative" krav om, at topskatten skal lettes med fem procentpoint.

- Det er ganske udmærket, hvis man kan løse den politiske knude, ved at Liberal Alliance indtræder i regeringen og dropper deres ultimative krav, siger Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

Han fastslår dermed, at blå bloks største parti er parat til at støtte den nye regering.

- Så skal vi bare have fokus hurtigt tilbage på flere udlændingestramninger og mere grænsekontrol, så det hele ikke går op i, hvem der skal sidde på hvilken taburet, siger Martin Henriksen.

Fredag indgik partier i blå blok en aftale om finansloven, hvor Dansk Folkeparti fik gennemtrumfet syv stramninger af udlændingepolitikken.

Blandt andet blev der sat penge af til flere hjemsendelser af afviste asylansøgere. Samtidig blev partierne enige om en "nødbremse", som regeringen kan iværksætte, hvis presset på Danmarks grænser bliver for stort.

Men der er brug for at gå videre endnu, fastslår Martin Henriksen. Partiet vil derfor møde op med nye udlændingekrav, når den nye regering er på plads.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress