12/02-16 21:08

Græske landmænd angriber politiet med tomater og høtyveGræske landmænd angriber politiet med tomater og høtyve

Flere erhverv i Grækenland er imod den varslede pensionsreform, som de mener vil ødelægge deres økonomi.

storybild

Vrede græske landmænd med høtyve og traktorer stødte fredag sammen med politiet i foran det græske parlament i Athen, skriver Reuters.

Det er den første store demonstration i Athen fra landmændenes side, efter de i flere uger har blokeret veje med deres traktorer, fordi de er imod regeringens planer om at gennemføre en pensionsreform.

Betjente bevogtede indgangen til landbrugsministeriet og affyrede tåregas for at sprede menneskemængden, som kastede tomater, auberginer og sten mod bygningen.

Flere ruder blev smadret, mens de ophidsede landmænd forsøgte at holde politiet på afstand med blandt andet høtyve.

- Vi bøjer os ikke, råbte demonstranterne.

Efter at eftermiddagens vold trappede ned, kørte landmændene rundt med deres traktorer ude foran parlamentet, blokerede vejene og råbte kampråb mod den pensionsreform, som blandt andet vil tredoble det pensionsbidrag, som nogle borgere betaler til staten.

Flere forbipasserende viste deres solidaritet ved at dytte i hornene, vifte med det græske flag og nogle få brændte olivengrene af i protest mod regeringens varslede pensionsplan.

- Denne reform vil ødelægge os, siger olivenolieproducenten Manolis Niolakis ifølge Reuters til en tv-kanal.

- Vi giver os ikke. Det kommer ikke til at ske. Hvis vi giver os, så kommer vi til at sulte.

Den græske minister for borgernes beskyttelse, Nikos Toskas, kritiserede den voldelige adfærd.

- Dette er ikke måden, hvorpå man udkæmper sociale kampe. Dette er ikke den rigtige måde at udtrykke sig på, siger han.

Regeringen siger, at reformen er nødvendig for at sikre fremtidige pensioner til landmændene.

Læger, advokater og grækere i mange andre erhverv, er også utilfredse med reformen.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress