31/01-16 05:45

FCM-keeper om comeback: Mentalt hårdt at være bagudFCM-keeper om comeback: Mentalt hårdt at være bagud

Den serbiske keeper Ana Vojcic var FCM Håndbolds afgørende brik i lørdagens comeback mod Viborg HK.

FCM Håndbolds reservekeeper Ana Vojcic tog fra i målet, og serberen var den stærkeste faktor bag det ene point, som hendes mandskab fik reddet i land i lørdagens 17-17-kamp mod Viborg HK.

- At jeg personligt lykkedes hang sammen med, at forsvaret løftede sig og hjalp mig godt. Og så har det også betydning for resten af min kamp, at jeg fik en god start, siger Ana Vojcic til klubbens hjemmeside.

Blandt mange redninger i det målfattige opgør afviste FCM-keeperen i allersidste sekund veteranen Rikke Skov.

I stort set hele kampen var FCM på bagkant, og det gjorde udfordringen ekstra stor for målvogteren og hendes holdkammerater.

- Det er mentalt rigtig hårdt at være bagud, så oppe, så bagud igen. Sådan kørte det hele kampen igennem. Der er mere frihed til at spille, hvis man er ovenpå, mener hun.

At midtjyderne allerede fra kampens begyndelse skulle indhente en stor Viborg-føring var dog selvforskyldt, fastslår den serbiske keeper.

- Vi var ikke 100 procent klar fra start og er bagud med fem og seks i første halvleg. Vi har haft nogle udfald på det seneste - måske er det en blanding af fysisk og mental træthed.

- Vi er med i Champions League, vi spiller ligakampe, og mange spillere var af sted til VM for nylig. Det er klart, at det koster kræfter.

- Men jeg forventer, at det bliver bedre snart. Vi må være tilfredse med ét point. Spillet var ikke til mere, erkender Ana Vojcic.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress