Af Ritzau - 02/10-16 12:49; Opdateret: 02/10-16 13:17

Lynfare afbrød AaB-SønderjyskeLynfare afbrød AaB-Sønderjyske

Et uvejr over Aalborg fik afbrudt superligakampen mellem AaB og Sønderjyske i 20 minutter.

storybild

Christian Bassagog løber med bolden i regnen, før kampen mellem AaB og Sønderjyske blev afbrudt. (Billede: Scanpix/Bo Amstrup)

Superligakampen mellem AaB og Sønderjyske blev søndag midlertidigt afbrudt kort før pausen på grund af fare for lyn.

Midtvejs i første halvleg begyndte et stort uvejr at præge kampen, og et lyn slog ned i horisonten. Dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen valgte at afbryde kampen af hensyn til spillernes sikkerhed efter 38 minutters spil.

Stillingen var 0-0, da spillerne gik i omklædningsrummet.

Cirka 25 minutter senere blev kampen genoptaget, efter AaB havde været i kontakt med både Aalborg Lufthavn og DMI, der kunne melde om vejrforbedringer.

I slutningen af august blev superligakampen mellem Sønderjyske og Esbjerg også midlertidigt afbrudt.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress