03/02-16 13:25

Hobro er skuffet over at blive taberdømt af DIFHobro er skuffet over at blive taberdømt af DIF

Ifølge Hobro er det "overraskende", at holdet ikke får tre point fra kampen mod AGF.

DIF-Idrættens Højeste Appelinstans har onsdag afsagt kendelse i sagen mellem Hobro IK og AGF. Hobro er endegyldigt taberdømt, og dommen overrasker klubben, der dog tager afgørelsen til efterretning og ikke vil foretage sig yderligere i sagen.

- Vi har været forpligtet til at forfølge alle muligheder for at sikre de tre point, som vi retteligt vandt i opgøret på banen.

- Nu er de juridiske muligheder udtømte, og vi vælger at se fremad og koncentrere os om det fodboldmæssige, siger bestyrelsesformand Steen Juulsgaard fra Hobro IK i en skriftlig kommentar.

Hobro håber nu, at Dansk Boldspil Union, DBU, vil ændre proceduren omkring spillercertifikater.

- Vi håber, at sagsbehandlingen har givet anledning til, at DBU fremadrettet vil overveje muligheden for at sikre en mere forenklet procedure omkring overdragelse af elektroniske spillercertifikater, siger Steen Juulsgaard.

Afvisningen af DIF-Idrættens Højeste Appelinstans undrer advokat Lars Kühnel, der har ført sagen på vegne af Hobro IK.

- Det er overraskende, at en sag om en arbejdsløs professionel fodboldspillers status som klubløs eller ej samt et spørgsmål om, hvorvidt et regelsæt kan finde anvendelse eller ej, ikke anses som principiel, siger Lars Kühnel i en skriftlig kommentar.

Hobro vandt oprindeligt kampen 2-1, men må nu altså endegyldigt opgive at få de tre point. I stedet taber Hobro 0-3.

Det er ellers ikke fordi, holdet ikke kan bruge tre point. Hobro er placeret på en klar sidsteplads inden forårets kampe i Superligaen. Hobro har ti point for 18 kampe og fem point op til Esbjerg på den rigtige side af nedrykningsstregen.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress