31/01-16 04:19

David Cameron vil skærpe EU-krav på møde med TuskDavid Cameron vil skærpe EU-krav på møde med Tusk

Premierministeren skal forsøge at få så godt et kompromis som muligt, inden EU fremlægger kompromisforslag.

Storbritanniens premierminister, David Cameron, mødes søndag med EU-præsident Donald Tusk til en arbejdsmiddag i Downing Street 10 i London.

På menuen står det britiske forhold til EU, efter at David Cameron har fremlagt en række krav til reformer, som skal styrke den britiske selvbestemmelse på flere områder.

Donald Tusk ventes mandag eller tirsdag at spille ud med sit officielle kompromisforslag til de britiske reformkrav.

På søndagens møde med Donald Tusk vil David Cameron ifølge The Guardian og flere andre medier kræve, at Storbritannien får ret til at anvende en såkaldt nødbremse. umiddelbart efter en folkeafstemning, skriver britiske aviser søndag.

"Nødbremsen" henviser til et tilbud, som Cameron fik fredag på et møde med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

Storbritannien eller andre EU-lande kan trække nødbremsen, hvis deres velfærdssystemer er under ekstraordinært pres, og hvis ellers de andre EU-lande siger god for det.

Cameron mødes 12. februar med den tyske forbundskansler, Angela Merkel, i Hamburg, og målet er at lande en aftale på EU-topmødet 18. og 19. februar i Bruxelles.

David Cameron har lovet briterne en folkeafstemning inden udgangen af 2017 om ja eller nej til at blive som medlem af et reformeret EU.

Men de fleste venter, at folkeafstemningen allerede kan komme i juni, hvis det i februar lykkes EU-landene at indgå en aftale om reformerne.

Hvis de britiske vælgere skulle stemme om Storbritanniens medlemskab af EU i dag, så ville det blive et ja.

Det skrev Daily Mail lørdag.

I en meningsmåling siger 54 procent af de adspurgte, at de ville stemme ja, hvis der skulle holdes folkeafstemning om landets medlemskab af EU nu.

36 procent ville stemme nej, mens ti procent er i vildrede.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress