Af Ritzau - 25/07-16 09:05; Opdateret: 25/07-16 11:52

Bilbombe nord for Bagdad dræber børn og kvinder i minibusBilbombe nord for Bagdad dræber børn og kvinder i minibus

En bombeladet bil er detoneret ved Khalis i Irak, hvor mindst 14 mennesker er dræbt.

Mindst 14 er dræbt i et selvmordsangreb nord for Bagdad, oplyser irakiske politi- og hospitalskilder. Mange meldes såret.

En bombeladet bil blev detoneret ved en indkørsel til byen Khalis, der ligger omkring 80 kilometer nordøst for den irakiske hovedstad.

En minibus er særlig hårdt ramt af eksplosionen, der blev udløst ved en kontrolpost.

- Vi har stadig forkullede lig i mange køretøjer. Heriblandt en minibus fyldt med kvinder og børn, siger en politichef.

Ingen har taget skylden for angrebet. Islamisk Stat har jævnligt angrebet både militæret og civile i området.

Dødstallet ventes at stige, meddeler hospitalskilder.

Et selvmordsangreb, som Islamisk Stat har taget skylden for, kostede søndag mindst 15 mennesker livet i et shiitisk kvarter i Bagdad.

Angrebet var rettet mod en kontrolpost i Kadhimiyah, hvor der ligger en shiitisk helligdom.

Tidligere i juli blev 292 mennesker dræbt, da en selvmordsbomber angreb i Karrada i forbindelse med ramadanen.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress