Af Ritzau - 06/11-16 18:58

Viborg-træner sporer fremgang i skidt stimeViborg-træner sporer fremgang i skidt stime

Trods 1-2 mod Brøndby og fjerde nederlag i træk var der fremgang at spore hos Viborg, mente Johnny Mølby.

Viborg har blot taget et point i deres seneste syv kampe i Alka Superligaen, og søndag måtte viborgenserne igen forlade banen som tabere, da Andrew Hjulsager med et flot mål sikrede Brøndby en 2-1 sejr.

Men der var fremgang at spore i Viborgs indsats, mener træner Johnny Mølby.

- Det er positivt, at der var fremgang. Vi havde problemer de første 20-25 minutter, hvor Brøndby spillede godt, og hvor vi havde svært ved at følge med i tanke og handling.

- Senere fik vi os spist ind i kampen, og vi spillede en helt jævnbyrdig anden halvleg. Der kunne have været point i det for os.

Træneren ærgrer sig over omstændighederne omkring Brøndbys sejrsmål.

- Kvaliteten i sparket var fantastisk, men han skulle jo ikke have haft så meget tid på bolden.

Samme opfattelse har Viborg-spilleren Christian Sivebæk.

- Det var deres individuelle kvaliteter, der blev afgørende. Det var jo et rigtigt flot mål af Andrew Hjulsager. Men vi gav ham også alt for meget plads, siger Christian Sivebæk.

Kantspilleren fik chancen i angrebet, og han gjorde sin skyldighed ved at udligne til 1-1 i starten af anden halvleg, hvor Viborg havde en stærk periode.

- Vi havde snakket om, at vi skulle ned bag deres bagkæde og ud at løbe med deres midterforsvarere.

- Det lykkedes vi også med ved målet, hvor vi fik splittet dem ad. Men det var ærgerligt, at vi ikke kunne gå hele vejen, for så mange chancer havde de heller ikke, siger Sivebæk.

Viborg er nummer 12 i Alka Superligaen blot et point foran bundholdene OB og Esbjerg.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress