Af Ritzau - 25/06-16 17:55

Luftangreb koster 31 civile livet i syrisk landsbyLuftangreb koster 31 civile livet i syrisk landsby

31 civile er døde i russiske eller syriske luftangreb mod en syrisk landsby, oplyser overvågningsgruppe.

Luftangreb gennemført af enten syriske eller russiske kampfly har lørdag dræbt adskillige mennesker i det østlige Syrien.

Det oplyser overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge gruppen ramte angrebene landsbyen al-Quria i den østlige provins Deir al-Zor og dræbte 47 mennesker, herunder 31 civile.

Den militante gruppe Islamisk Stat (IS) kontrollerer det meste af Deir al-Zor-provinsen. Siden marts sidste år har gruppen også belejret byen af samme navn, som ligger tæt på Syriens østlige grænse mod Irak.

Deir al-Zor-provinsen forbinder Islamisk Stats de facto-hovedstad, Raqqa, i det nordlige Syrien med gruppens territorium i Irak.

Islamisk Stat har for nylig tildelt de russiskstøttede regeringsstyrker et nederlag ved at drive præsident Bashar al-Assads soldater ud af hele provinsen Raqqa.

Det var eller lykkedes regeringsstyrkerne at rykke frem mindre end 20 kilometer fra floden Eufrat og landets største opdæmmede sø.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress