Af Ritzau - 28/10-16 16:13

Zidane om målfattig Ronaldo: Han er verdens bedste i årZidane om målfattig Ronaldo: Han er verdens bedste i år

CL-titlen med Real Madrid og europamesterskabet med Portugal bør sikre Ronaldo Ballon d'Or, mener Zidane.

Cristiano Ronaldo kæmper i øjeblikket med at finde vej til netmaskerne for Real Madrid.

Alligevel mener Real Madrid-træner Zinedine Zidane, at den 31-årige portugiser fortjener at vinde prisen som verdens bedste fodboldspiller - den såkaldte Ballon d'Or - for andet år i træk.

Ronaldo vandt i sidste sæson Champions League med Real Madrid og EM med det portugisiske landshold.

- Han fortjener helt klart at vinde Ballon d'Or, siger Zidane.

- Det skyldes ikke bare, hvad han har opnået individuelt, men endnu mere som en del af et kollektiv.

- Han er bevidst om, at alt, hvad han har opnået, skyldes hårdt arbejde og folkene omkring ham, fortæller franskmanden.

Cristiano Ronaldo har scoret fire gange i ni kampe for Real Madrid i dette efterår, efter at han er vendt tilbage fra en skade, som han pådrog sig under sommerens EM. Kun to gange har han scoret i den spanske liga.

- Ronaldo har hævet overliggeren så meget, at det er et problem hver gang, at han ikke scorer, siger Zinedine Zidane.

- Han er vred, men så er der heller ikke mere i det, siger træneren.

Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, uddeler Ballon d'Or-prisen 9. januar næste år.

Ronaldo har tre gange tidligere vundet prisen, mens den fem gange er gået til FC Barcelonas Lionel Messi.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress