Af Ritzau - 01/06-16 09:54

McDonald's tjener mere på at lade andre sælger burgerneMcDonald's tjener mere på at lade andre sælger burgerne

McDonald's i Danmark har tjent flere penge, efter man solgte flere restauranter fra til franchisetagere.

Der er øjensynligt flere penge i at lade andre drive restauranterne, når man er McDonald's Danmark. Det viser regnskabet for 2015, der er blevet offentliggjort.

McDonald's har i året eksekveret på en strategi, hvor man har overdraget selvejede restauranter til franchisetagere, der så kan sende penge i kassen via huslejer, maskinleje og andre betalinger til moderselskabet.

Ved slutningen af 2015 var der 89 McDonald's-restauranter i Danmark. Blot fire af dem var ejet af McDonald's, et fald fra 16 året før.

Mens den udvikling sendte McDonald's Danmarks omsætning ned med 17 procent til 421,7 millioner kroner steg nettoresultatet med små to millioner kroner til 87,5 millioner kroner. Selskabets skattebetaling var stabil på 26,2 millioner kroner.

- Udviklingen kan hovedsageligt forklares med den strategiske beslutning om at sælge 12 restauranter til franchisetagere, skriver McDonald's.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress