Af Ritzau - 10/08-16 14:31

Fem skarpe til DF-formænd ved sommergruppemødeFem skarpe til DF-formænd ved sommergruppemøde

Indvandring og flygtningekrise er langt vigtige spørgsmål end skattelettelser, siger Kristian Thulesen Dahl.

På Dansk Folkepartis sommergruppemøde bliver partiets politiske linjer tegnet forud for et politisk dramatisk efterår, hvor mange store forhandlinger skal falde på plads.

Her er fem skarpe til Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl og gruppeformand Peter Skaarup, som på et pressemøde fortalte om partiets visioner.

Spørgsmål: Vil DF på nogen måde være med til at lægge stemmer til topskattelettelser?

- Hvis der findes et økonomisk råderum, synes vi, der skal gives skattelettelser til folk med lav indkomst. Vi går til de politiske forhandlinger med det udgangspunkt. Vi er glade for, at Socialdemokratiet gør det samme. Det betyder, at vi kan komme længere med vores politik. Vores holdning er krystalklar, men vi må konstatere, at andre partier vil bringe emnet til bordet og fred være med det. Vores vælgere kan være stensikre på, at vi arbejder benhårdt op at få så meget af DF's politik igennem som muligt. (Kristian Thulesen Dahl).

Spørgsmål: Ønsker du et stop for muslimsk indvandring?

- Vi kommer ikke til at lave lovgivning i Folketinget, der adresserer en bestemt religion. Men den lovgivning vi ønsker vil sikre, at der kommer markant færre, hvis stort set ingen asylansøgere til Danmark. Langt hovedparten af de asylansøgere er fra muslimske lande. Hvis man gennemfører en sådan politik, som er neutral i sin udformning, så er det klart, at det vil have størst konsekvenser for den muslimske indvandring. (Kristian Thulesen Dahl).

Spørgsmål: Forventer du international opbakning, hvis Danmark træder ud af de internationale konventioner?

- Ingen tvivl om det. Der er en latent diskussion i de andre lande. Det er noget, alle lande lige nu diskuterer, og de spørger sig selv: Tør vi tage skridtet? Vi er kendt for at være et land, som overholder alle regler. Vi er dukse. Vi betaler til FN ved kasse ét. Danmark er flinkeskolen. Vi efterlever alt og mere til. Nu er vi nødt til at tage skeen i den anden hånd og sige, vi har problemer. Der er en barriere i konventionerne. Den barriere skal vi have fjernet. Derfor er vi nødt til at tage forbehold de steder, det er nødvendigt. (Peter Skaarup).

Spørgsmål: Kan man ikke forestille sig at lave nationale regler i stedet for at træde ud?

- Man kan forestille sig alt. Søren Pind overvejede, om man i 2017 skulle sætte det på dagsordenen. Men det er ikke nok. Vi er nødt til at agere nu. Det handler om, at alle partier slutter sig sammen, og hvis der er en vilje, er der også en vej.

Spørgsmål: Men det lader ikke til, at den vilje fra de andre partier er der?

- Vi kommer med 37 mandater. Vi synes, det er et emne, vi skal forhandle. Mon så ikke også, det bliver det.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress