05/03-16 14:37; Opdateret: 05/03-16 15:13

Fifa giver grønt lys til at teste videoteknologiFifa giver grønt lys til at teste videoteknologi

Dommere får i en testperiode mulighed for at se aktioner igennem på video for at undgå vitale fejlkendelser.

storybild

(Billede: Sch†tze Renƒ)

Det har længe været diskuteret, om fodbolddommere skal have hjælp fra videobilleder, når de skal tage stilling til kendelser på banen.

Lørdag har The International Football Association Board (Ifab), der forvalter fodboldloven, besluttet, at et videosystem skal testes i flere europæiske ligaer.

Det skal ske hurtigst muligt og senest fra 2017/2018-sæsonen. Det skriver flere nyhedsbureauer.

Videobillederne skal benyttes i tvivlstilfælde omkring mål, røde kort, straffespark og hjælp til at identificere den rigtige aktør - sidstnævnte for at undgå, at et gult kort for eksempel bliver tildelt den forkerte spiller.

- Vi har taget en historisk beslutning for fodbold. Ifab og Fifa fører nu an i debatten i stedet for at lukke den, siger Fifas nyvalgte præsident, Gianni Infantino, på en pressekonference i Cardiff i Wales.

Afprøvningen af videobeviser er endnu et skridt i kampen for at undgå graverende fejlkendelser, efter at Fifa tog mållinjeteknologi i anvendelse ved VM 2014.

Også Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har taget mållinjeteknologien til sig og vil benytte sig af systemet i Champions League-finalen, Europa League-finalen og ved EM senere på året.

Flere nationale fodboldforbund har gjort klart, at de er tilhængere af videobilleder som hjælp til dommerne.

12 fodboldligaer har meldt sig som interesserede i at være forsøgskanin, når det nye system skal afprøves. Foreløbig er det dog planen, at Ifab vil nøjes med at udvælge "en håndfuld" ligaer til at teste videoafgørelser over en toårig periode.

Ifab består af fire Fifa-medlemmer og et medlem fra hver af de fire britiske fodboldforbund.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Ny racismesag rammer italiensk fodbold

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress