Af Ritzau - 30/04-16 22:16

BSV misser Final 4 på reglen om udebanemål efter dramaBSV misser Final 4 på reglen om udebanemål efter drama

Bjerringbro-Silkeborg misser Final 4 i EHF Cup efter samlet nederlag i kvartfinalen til spanske Granollers.

Bjerringbro-Silkeborg (BSV) var så tæt på at nå håndboldens Final 4 i EHF Cup, som man kan være det uden at nå blandt de fire sidste.

Lørdag aften vandt BSV ellers 32-26 i returkampen på hjemmebane over spanske Granollers, men det var lige netop ikke nok.

Spanierne havde vundet den første kamp med 30-24 og gik dermed videre på reglen om fleste scorede udebanemål efter den samlede stilling 56-56.

BSV startede kampen godt og bragte sig hurtigt foran med fem mål og fik forhåbninger om den samlede sejr.

Håbet levede gennem resten af kampen, selv om spanierne begrænsede afstanden undervejs.

En stor målmandsredning et minut før tid gav BSV muligheden for at afgøre tingene til egen fordel i kampens sidste angreb.

Men efter en dramatisk afslutning med en udvisning til begge hold, løb det sidste angreb ud i ingenting, så spanierne kunne juble over avancementet til semifinalerne.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress