Af Ritzau - 27/04-16 09:22

Truede udsatte har brug for en altid åben dørTruede udsatte har brug for en altid åben dør

Udsatte risikerer at søge tilbage til deres gamle miljø, hvis de ikke får hjælp, mener netværket Exitcirklen.

Det kan få store konsekvenser, hvis unge og andre bliver afvist, når de beder om hjælp.

Det siger Sherin Khankan, stifter og leder af Exitcirklen, som er samtalegrupper for mennesker udsat for psykisk vold, social kontrol og religiøs social kontrol.

Ifølge Jyllands-Posten bliver flere unge, der ønsker at flygte fra kontrollerende etniske miljøer, afvist, når de søger hjælp.

Boligmangel får nemlig akutcenteret Red Safehouse, som blandt andet tilbyder at skjule de unge på hemmelig adresse med videoovervågning, til at afvise de unge et ophold. Ifølge avisen fik 76 personer fra 2012 til 2015 afslag på ophold på centeret.

Og det kan få store konsekvenser, mener Sherin Khankan.

- Hvis man er udsat for fysisk eller psykisk vold, så er det meget afgørende, at man får hjælp i det øjeblik, man beder om hjælp.

- Det er meget tabubelagt og grænseoverskridende at søge hjælp, og hvis man bliver afvist, kan konsekvensen være, at man skifter mening og vender tilbage til sit voldelige miljø, siger hun.

Ifølge direktør af Red Safehouse Anita Johnson vil det være muligt at hjælpe flere, hvis der var flere indslusningsboliger.

Sidste år modtog centret 272 henvendelser, men med kun otte udslusningsboliger kan centeret ikke følge med.

- Hvis der var flere udslusningsmuligheder, ville vi kunne hjælpe flere, siger Anita Johnson til Jyllands-Posten.

Området har ifølge Sherin Khankan længe været nedprioriteret.

- Mangel på pladser har i lang tid været et problem, og man ikke har været god nok til at prioritere det. Nu er det på tide, at man tager det mere alvorligt og forstår, at hvis et menneske i sådan en situation beder om hjælp, så skal der være hjælp at hente.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress