Af Ritzau - 09/11-16 08:43

Dansk MEP'er frygter for Europas sikkerhed med Trump-sejrDansk MEP'er frygter for Europas sikkerhed med Trump-sejr

Det bliver ikke let at samarbejde med USA med Trump som præsident, siger EU-politiker Jeppe Kofod (S).

Europas sikkerhed er truet, efter Donald Trump er blevet valgt som USA's næste præsident.

Det siger det danske EU-parlamentsmedlem og næstformand for EU-Parlamentets USA-delegation, Jeppe Kofod (S).

- Trump har jo sået grundlæggende tvivl om Europas, og dermed også Danmarks sikkerhed, siger han.

Han fortæller, at han er "mildest talt rystet" over det amerikanske valg.

Særligt Donald Trumps udtalelser om, at han ikke vil garantere, at Nato's musketéred træder i kraft, hvis et østeuropæisk land skulle blive angrebet af Rusland, har bekymret Jeppe Kofod.

- Jeg tror særligt, de østlige EU-lande nu vil presse på for en oprustning og en egentlig EU-hær.

- Det mener jeg ikke er vejen at gå. Vi skal fastholde et stærkt Natosamarbejde, men det kræver nogle garantier fra Trump, siger han.

Jeppe Kofod slår dog fast, at samarbejde fortsat er vejen frem.

Også selv om det kan vise sig at blive en udfordring.

- Jeg er bange for, at USA nu vil lukke sig mere om sig selv, og det vil være skidt både for miljøet, for økonomien og da også for USA selv.

- Derfor må vi prøve at samarbejde med Trump og hans nye administration - på en eller anden måde, siger Jeppe Kofod.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress