Af Ritzau - 09/08-16 12:48

SF vil have dansk undersøgelse af Scandinavian Star-brandSF vil have dansk undersøgelse af Scandinavian Star-brand

SF vil genfremsætte lovforslag om en selvstændig dansk undersøgelse af skibsbranden, der kostede 159 livet.

SF ønsker fortsat, at der igangsættes en selvstændig dansk undersøgelse af skibsbranden på Scandinavian Star.

Det oplyser partiet i en pressemeddelelse, efter norske medier har oplyst, at norsk politi ikke vil foretage sig yderligere i sagen.

SF fremsatte allerede et forslag i foråret, der ikke nåede til afstemning inden sommerferien, og SF's retsordfører Lisbeth Bech Poulsen vil derfor fremsætte forslaget igen.

- Det er det største massemord siden Anden Verdenskrig, og jeg synes ærlig talt, at det er usmageligt, at den danske regering ikke vil støtte en dansk undersøgelse, udtaler Lisbeth Bech Poulsen i pressemeddelelsen.

Norsk politi vil på et pressemøde klokken 13.00 tirsdag eftermiddag præsentere materialet efter to års efterforskning af sagen.

Ifølge det norske medie VG har politiet opgivet at rejse nye tiltaler i sagen.

Ifølge SF er der dog stadig mange ubesvarede spørgsmål knyttet til skibsbranden, der kostede 159 mennesker livet.

- Jeg vil genfremsætte vores lovforslag om en dansk undersøgelse, fordi der er alt for meget, der aldrig har set dagens lys, og fordi den norske kommissionsundersøgelse ikke har lov til at udspørge danske myndigheder eller sikre alle danske dokumenter i sagen, lyder det fra Lisbeth Bech Poulsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress