Af Ritzau - 01/08-16 15:45

20-årig kvinde ligger stadig i koma efter altan-ulykke20-årig kvinde ligger stadig i koma efter altan-ulykke

I weekenden styrtede seks unge seks meter ned på et flisebelagt området, da en altan pludselig brød sammen.

En 20-årig kvinde er stadig i livsfare, efter at en altan brød sammen i weekenden i Nykøbing Falster. En 19-årig kvinde, der også har ligget i koma efter ulykken, er blevet vækket mandag. Det skriver TV2.

Det var natten til søndag, at en ungdomsfest på Hammerlodden i Nykøbing Falster endte katastrofalt. En altan brød sammen, og seks unge styrtede seks meter ned på et flisebelagt område.

De seks unge - tre mænd og tre kvinder i alderen 18-21 år - blev alle bragt til sygehuset. De to kvinder på 19 og 20 år var imidlertid i livsfare og blev indlagt på Rigshospitalet.

Mandag er den 19-årige kvinde blevet vækket af sin koma.

- Hun har det væsentligt bedre og er uden for livsfare, siger vagtchefen hos lokalpolitiet fra Nykøbing Falster til TV2.

Den 20-årige kvinde er imidlertid stadig i livsfare og i kunstigt koma ifølge TV2.

Politiet fik anmeldelse om ulykken på Hammerlodden klokken 00.49 søndag.

- Under festen er seks af de unge gået ud på altanen.

- Pludselig falder bunden ud af altanen, og de styrter seks meter ned på et flisebelagt område, fortalte vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Henrik Karlsen søndag.

Der var ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tale om en ældre ejendom.

En byggesagkyndig skal nu undersøge altanerne. De øvrige beboere i ejendommen har fået besked om, at de ikke må bruge deres altaner, før at de er blevet undersøgt.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress