Af Ritzau - 11/04-16 21:52

Lars Eller bliver Danmarks tredje NHL-spiller ved VMLars Eller bliver Danmarks tredje NHL-spiller ved VM

Lars Eller har meldt sig landsholdsklar og skal til VM for første gang siden 2012.

Først gav Nikolaj Ehlers tilsagn. Så fulgte Jannik Hansen trop. Og mandag aften har Lars Eller sørget for et dansk NHL-hattrick ved ishockey-VM i næste måned.

Forwarden fra Montreal Canadiens har fået grønt lys til at deltage, efter at den traditionsrige klub ikke kom med i slutspillet i den nordamerikanske liga.

- Jeg synes, at det ser rigtig spændende ud. Jo flere spillere med NHL‐erfaring og spidskompetence fra den liga, som vi kan få med, jo bedre er det for landsholdet.

- Jeg kommer med en stor lyst til at spille sammen med de andre gutter, siger Lars Eller i en pressemeddelelse fra Danmarks Ishockey Union.

Eller spillede senest på det danske landshold ved VM i Stockholm i 2012, men selv om det var før, Jan Karlsson blev dansk landstræner, kender de to alligevel hinanden fra svensk ishockey.

‐ Det bliver rigtigt interessant at få lov at arbejde med Lars igen – senest vi havde den mulighed, var jo da vi begge var i Frölunda.

- Med Lars får vi en centerspiller i høj klasse som sæson efter sæson har holdt et højt point snit i verdens bedste ishockeyliga, siger Jan Karlsson.

Lars Eller endte på 13 mål og 13 assister i 79 kampe for den canadiske storklub, der havde en skuffende sæson.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress