09/03-16 18:05

Randers FC giver Jonas Borring fri på ubestemt tidRanders FC giver Jonas Borring fri på ubestemt tid

Den høje offensivspiller kommer i første omgang ikke med i Randers FC's kamp søndag mod Brøndby.

Jonas Borring kommer ikke med i den kommende tid for Randers FC.

Fodboldklubben har givet kantspilleren fri fra træning på ubestemt tid af personlige årsager.

- Vi er selvfølgelig kede af, at Jonas ikke er en del af træningen i øjeblikket, men vi har også stor forståelse for hans situation, og at han lige nu har brug for noget fred og ro.

- Det håber vi derfor, at folk vil respektere i den kommende tid, siger Randers FC's sportschef, Ole Nielsen, til klubbens hjemmeside.

I første omgang betyder Jonas Borrings fravær, at han ikke er aktuel til Randers' kamp på søndag i Brøndby i Alka Superligaen.

31-årige Jonas Borring har fået spilletid i 19 af Randers FC's 20 ligakampe i denne sæson.

Fra 2008 til 2009 opnåede han seks A-landskampe for Danmark.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress