Af Ritzau - 15/09-16 21:48

FC Midtjyllands kvinder åbner med sejr trods svag startFC Midtjyllands kvinder åbner med sejr trods svag start

Nykøbing F Håndboldklub førte klart og var med til det sidste, men måtte se FC Midtjylland vinde knebent.

Med fyringen af træner Helle Thomsen fik FC Midtjyllands håndboldkvinder en turbulent optakt til den nye sæson. Men i sæsonpremieren til Primo Tours Ligaen lykkedes det trods dette at sejre på banen.

På udebane mod Nykøbing F Håndboldklub vandt midtjyderne med 23-22 efter en svær start på kampen.

Således var hjemmeholdet i teten fra start, og midtvejs i første halvleg resulterede det i en føring på 10-5.

FC Midtjylland arbejdede sig dog tilbage i resten af halvlegen, og fem minutter efter pausen kom så den første føring til udeholdet, da Stine Jørgensen scorede til 13-12.

Da midtjyderne kort efter kom foran med tre mål, fornemmede man, at favoritten var ovenpå. Men Nykøbing kæmpede sig tilbage og kom foran med 21-20 med godt seks minutter tilbage.

Midtjyderne vendte dog billedet på ny og var mest koldblodige i slutfasen.

Hjemmeholdets Johanna Westberg blev kampens topscorer med otte mål, men hun må ærgre sig over, at det ikke blev til ni. Med 90 sekunder tilbage ramte hun stolpen i forsøget på at udligne.

Stine Jørgensen blev topscorer for FC Midtjylland med syv mål.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress