Af Ritzau - 12/05-16 13:22

DSB kæmper fortsat med at få tog afsted til tidenDSB kæmper fortsat med at få tog afsted til tiden

Første kvartal bød på for mange forsinkelser for DSB's Fjern- og Regionaltog, erkender topchef.

DSB 's Fjern- og Regionaltog levede ikke op til målet for, hvor mange tog, der skal afsted til tiden, i første kvartal 2016. Det oplyser DSB i selskabets regnskab for årets første tre måneder.

Tal for kunderettigheden endte på 76,4 procent, mens målet var 81,8 procent. Det er ikke tilfredsstillende for hverken DSB eller kunderne, siger Flemming Jensen, administrerende direktør i DSB, i en meddelelse.

- Det var flere forskellige faktorer, der påvirkede rettidigheden negativt, og DSB skal i den kommende tid arbejde målrettet med de udfordringer, vi kan løse selv – og gå forrest, når løsningerne kræver samarbejde med Banedanmark, siger han i meddelelsen.

Et fjern- eller regionalt trækker ned i statistikken for den såkaldte kunderettighed, hvis det er mere end tre minutter forsinket, eller hvis det bliver aflyst. Desuden vægtes antallet af passagerer. Målet er en del af DSB's kontrakt med staten.

Første kvartal sidste år kørte 84,9 procent af togene til tiden. DSB skriver om årsagen til de mange forsinkede tog:

- DSB’s nye køreplan har spillet ind på, hvad robustheden i forhold til spor, signaler og tog reelt kan levere, når tingene ikke fungerer optimalt. Hertil kommer spor- og signalfejl, faktorer der ligger uden for DSB’s kontrol, lyder det.

Anderledes ser det ud for de storkøbenhavnske S-tog, der kom afsted til tiden i første kvartal.

DSB fik i første kvartal 2016 et resultat før skat på 116 millioner kroner, og det er tilfredsstillende, lyder det:

- Korrigeret for poster af engangskarakter er resultat før skat 53 millioner kroner. Det er umiddelbart 78 millioner kroner mindre end samme periode sidste år – men såfremt der korrigeres for den lavere kontraktbetaling, er resultatet på niveau med 1. kvartal 2015.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress