Af Ritzau - 10/04-16 12:02

Danskerdræberen Lee Chong Wei knuser verdens bedsteDanskerdræberen Lee Chong Wei knuser verdens bedste

I andet sæt rundbarberede Lee Chong Wei verdensranglistens nummer et, Chen Long, ved finalen i Malaysia Open.

Der er ikke noget at sige til, at både Viktor Axelsen og Jan Ø. Jørgensen endte med at få stryg af hjemmebanehelten Lee Chong Wei i Super Series Premier-turneringen Malaysia Open i denne uge.

I søndagens finale kunne heller ikke verdensranglistens nummer et, kineseren Chen Long, stille noget op mod en skræmmende stærk Lee Chong Wei.

Til stor begejstring for tilskuerne i Shah Alam legede Lee Chong Wei sig til en sejr på 21-13, 21-8.

Lee Chong Wei var her, der og alle vegne. I et uhyre tempo strøg han rundt på hele banen, samlede næsten alting op, og sendte det lige tilbage i hovedet på Chen Long.

En regulær magtdemonstration af Lee Chong Wei, der vandt turneringen for 11. gang i karrieren.

Han begyndte sejrsrækken i 2004, og kun i 2007 er han blevet slået undervejs i turneringen. Det år endte Peter Gade med at vinde guld. I 2015 vandt søndagens finalist Chen Long, men der var Lee Chong Wei ikke med i turneringen.

De to spillere mødtes også i VM-finalen i august sidste år. Ved den lejlighed vandt Chen Long. I deres indbyrdes regnskab står der 12-12 efter søndagens malaysiske magtdemonstration.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress