Af Ritzau - 29/11-16 19:17

Pædofilidømt ekstræner er tiltalt for otte sexovergrebPædofilidømt ekstræner er tiltalt for otte sexovergreb

Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod den tidligere ungdomstræner Barry Bennell for overgreb mod en dreng.

Den tidligere fodboldtræner Barry Bennell er blevet tiltalt for otte tilfælde af overgreb mod børn.

Det meddeler den britiske anklagemyndighed tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Bennell er en central skikkelse i sagen om overgreb på unge britiske fodboldspillere i 1970'erne, 1980'erne og 1990'erne, der i disse uger har fået massiv omtalte i britiske medier.

Den nu 62-årige ekstræner har allerede afsonet tre fængselsdomme for overgreb mod mindreårige, men har været genstand for yderligere anklager fra mindst 20 tidligere fodboldspillere.

- Efter en gennemgang af beviserne er hr. Bennell i dag blevet tiltalt for otte tilfælde af seksuelle overgreb mod en dreng under 14 år, skriver anklagemyndigheden.

Tiltalen stammer fra politiet i Cheshire, men yderligere seks politikredse efterforsker beskyldninger mod den tidligere fodboldtræner.

Bennells karriere som træner for unge fodboldtalenter strakte sig over tre årtier og foregik i klubberne Crewe Alexandra, Manchester City og Stoke City.

Formanden for Det Engelske Fodboldforbund (FA), Greg Clarke, kalder sagen "den største krise", han kan erindre i engelsk fodbold.

Barry Bennell blev i fredags fundet bevidstløs i en park og har efterfølgende været på hospitalet. Han skal for retten 14. december.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress