Af Ritzau - 12/05-16 18:11

Regeringen lover hurtig dansk godkendelse af klimaaftale fra ParisRegeringen lover hurtig dansk godkendelse af klimaaftale fra Paris

Det bliver ikke Danmark, der står i vejen for at Paris-aftalen træder i kraft, fastslår klimaminister.

Danmark skal være blandt de første lande, der ratificerer den internationale klimaaftale, der blev indgået i december i Paris.

Det mener energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), der vil fremsætte et beslutningsforslag om aftalen hurtigst muligt efter sommerferien.

- Regeringen vil gerne sende et klart signal til resten af det internationale samfund om, at der er behov for hurtig handling og troværdighed om klimaaftalen fra Paris, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Klimaaftalen skal træde i kraft i 2020 og skal holde den globale temperaturstigning under to grader i forhold til førindustrielt niveau og sigte efter at begrænse stigningen til 1,5 grader.

Men for at aftalen kan træde i kraft skal mindst 55 parter dækkende mindst 55 procent af de globale udledninger ratificere den. Desto hurtigere disse kriterier opfyldes, desto hurtigere vil Paris-aftalen træde i kraft, oplyser Lilleholts ministerium.

Regeringen lægger vægt på, at Danmark under ingen omstændigheder kommer til at forsinke EU’s samlede ratifikation, understreges det.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress