Af Ritzau - 01/05-16 15:48

Lyngby og Horsens fortsætter sikker oprykningskursLyngby og Horsens fortsætter sikker oprykningskurs

Både Lyngby og AC Horsens hentede tre point og begge klubber ligner kommende Superliga-mandskaber.

Lyngby og AC Horsens ligner fodboldklubber, der snart kan juble over oprykning fra 1. division til landets bedste fodboldrække.

Søndag eftermiddag hentede begge klubber igen tre point, og meget skal gå galt, hvis ikke de to klubber spiller i Alka Superligaen, når næste sæson begynder.

Lyngby var på besøg i HB Køge, og her kunne rækkens tophold rejse hjem med en komfortabel 3-0-sejr. Frederik Gytkjær bragte gæsterne foran i første halvleg, og Lars Brøgger Hansen lukkede kampen med to scoringer efter pausen.

Med sejren topper Lyngby rækken med 57 point efter 28 runder. Vejle indtager fjerdepladsen med 46 point, og der er i de sidste fem runder 15 point at spille om i en sæson, hvor tredjepladsen også giver oprykning.

AC Horsens var også på udebane, da det søndag gjaldt mødet med FC Fredericia. Det resulterede i en 2-0-sejr til gæsterne, og sejren blev hevet i land via to scoringer i første halvleg af henholdsvis Lasse Kryger og Kjartan Finnbogason.

Dermed ligger AC Horsens på andenpladsen med 54 point, mens Silkeborg følger efter med 48 point.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress