Af Ritzau - 12/05-16 21:56

Tusindvis af danskere protesterede landet over mod besparelserTusindvis af danskere protesterede landet over mod besparelser

Offentligt ansatte demonstrerede torsdag i 74 danske byer mod regeringens omstridte omprioriteringsbidrag.

Der var taler, bannere og slagord over hele landet, da tusindvis af danskere torsdag protesterede mod besparelser i kommunerne.

Demonstrationerne var sat i værk af græsrodsbevægelsen Velfærdalliance-DK som en reaktion på regeringens planer om det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Ifølge bevægelsen mødte 4700 demonstranter op på Rådhuspladsen i København. Og på landsplan skønnes mindst 20.000 at have taget del i protesterne.

- Vi ved ikke præcist, hvor mange demonstranter, der har været på landsplan, for det er en græsrodsbevægelse, hvor initiativer vokser op nedefra.

- Men ud fra de tilbagemeldinger, vi hidtil har fået, er vores estimat, at der har været mere end 20.000 danskere på rådhuspladser og -torve her i eftermiddag, siger talsmand for Velfærdsalliance-DK Jan Hoby i en pressemeddelelse.

Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen indledte tirsdag forhandlingerne om en ny økonomiaftale. I år er regeringens omprioriteringsbidrag den helt store udfordring.

Omprioriteringsbidraget betyder, at kommunerne skal finde besparelser på én procent årligt. Det svarer til 2,4 milliarder kroner frem til 2019.

Nogle af pengene vil dog blive ført tilbage til kommunekasserne i 2017 - men til områder, som regeringen udvælger.

Talsmanden for Velfærdsalliance-DK kalder torsdagens demonstrationer for historiske.

- Jeg kan ikke huske, hvornår der sidst har været så stor folkelig modstand – og så mod et så teknisk begreb som ”omprioriteringsbidrag”.

Ved de fleste demonstrationer blev talerstolerne indtaget af repræsentanter fra faglige organisationer og af politikere. Og ved flere demonstrationer var borgerlige politikere hovedtalere, pointerer Velfærdsalliance-DK.

- Der er et opgør på vej over for regeringens politik – også fra partifæller der sidder ude i kommunerne, siger Jan Hoby.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress