02/03-16 06:13

OL får uafhængige dommere i dopingsagerOL får uafhængige dommere i dopingsager

IOC's disciplinærkomité skal ikke længere have ansvaret for at behandle og strafudmåle i dopingsager under OL.

Hvis en idrætsudøver bliver testet positiv for doping under sommerens OL, skal sagen behandles af voldgiftsdommere fra Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

Dermed får Den Internationale Olympiske Komité (IOC) for første gang ikke noget at skulle have sagt, når en eventuel dopingstraf skal udmåles.

Beslutningen om at overlade dopingsagerne til en uafhængig instans er blevet truffet af IOC's eksekutivkomité.

- IOC skal ikke længere behandle disse sager, siger CAS-præsident John Coates ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Med det nye system håber IOC at skabe større legitimitet i afgørelserne. Hidtil er dopingsagerne blevet behandlet af en disciplinærkomité bestående af IOC-medlemmer.

Komitéen udmålte også selv den OL-relaterede straf, der kunne lyde på diskvalifikation eller frakendelse af medaljer, hvorefter atleternes nationale idrætsforbund havde ansvaret for yderligere sanktioner.

I det nye system skal idrætsudøvere, trænere eller andre officials, som er mistænkt for brud på antidoping-reglementet, tale deres sag for en gruppe voldgiftsdommere fra CAS, som har det fulde ansvar for at sanktionere.

- Idrætsudøverne skal være glade for dette. Fremover vil der være forskel på anklager og dommer under høringerne. I stedet skal en uafhængig instans afgøre deres skæbne, siger John Coates.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress