05/02-16 16:06

Danske håndboldherrer skal kæmpe om OL-billet i HerningDanske håndboldherrer skal kæmpe om OL-billet i Herning

Når håndboldherrerne i april spiller OL-kvalifikation på hjemmebane, bliver det et gensyn med Boxen i Herning.

Onsdag offentliggjorde Det Internationale Håndbold Forbund (IHF) værtskaberne for herrernes OL-kvalifikationsturneringer, og her fik det danske herrelandshold hjemmebane.

Siden da er det gået stærkt for at få de sidste aftaler på plads, og det kan nu afsløres, at spillestedet bliver Jyske Bank Boxen i Herning.

- Jeg er rigtig glad for, at det så hurtigt er lykkedes at få de sidste aftaler på plads, så vi kan sikre vores herrelandshold den stærkest mulige hjemmebane, siger formand i Dansk Håndbold Forbund (DHF), Per Bertelsen, til forbundets hjemmeside.

Også i Herning glæder direktør i Messecenter Herning, Georg Sørensen, sig til en weekend klædt i rødt og hvidt.

- Vi er både glade og meget stolte over, at DHF har valgt Jyske Bank Boxen som hjemmebane for det danske herrelandsholds OL-kampe.

- Det er en stor tillidserklæring, at vi endnu en gang får lov at lægge faciliteter til et af DHF's arrangementer, og vi glæder os utrolig meget til samarbejdet og til igen at samle nationen til håndbold i verdensklasse, siger Georg Sørensen.

Herrerne spiller OL-kvalifikation 8.-10. april mod Kroatien, Norge og Bahrain. Kvinderne skal også spille OL-kvalifikation på hjemmebane. Dette sker 18.-20. marts i Aarhus.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress