Af Ritzau - 10/09-16 14:10

Clinton: Halvdelen af Trumps vælgere er bedrøveligeClinton: Halvdelen af Trumps vælgere er bedrøvelige

Trumps kampagneleder: Clinton har afsløret, hvor lidt hun tænker på hårdtarbejdende amerikanere.

Den demokratiske præsidentkandidat, Hillary Clinton, langede kraftigt ud efter Donald Trumps tilhængere ved et indsamlingsmøde i New York fredag og sagde, at halvdelen af dem er "bedrøvelige eksistenser".

Clinton brugte ordet om en vælgerskare, som hun mener er racister, homofober, sexister, fremmedfjendtlige og islamofober.

- For at være groft generaliserende, så hører halvdelen af Trumps vælgere hjemme der. Desværre er der folk, som er sådan, og han har bragt dem frem, siger Clinton og tilføjer:

- Den anden halvdel af Trumps vælgerkorps er desperate i deres ønsker om forandring, og de føler sig svigtet af regeringen og den økonomiske udvikling.

Om den sidstnævnte gruppe siger Clinton, at disse vælgere ikke køber alt, hvad Trump siger, men at han synes at repræsentere et håb om, at deres liv kan blive anderledes.

- Det er mennesker, som vi må forstå, siger hun.

Clintons udtalelser blev øjeblikkeligt kritiseret af Kellyanne Conway, som er kampagneleder for Trump.

- Clinton har fornærmet millioner af amerikanere, hedder det i reaktionen fra den republikanske lejr.

Mange af Clintons taler til personer, som støtter hendes kampagne økonomisk, bliver normalt holdt for lukkede døre, men fredagens bemærkninger blev fremsat, kort før sangeren Barbra Streisand skulle optræde. Hele arrangementet var blevet åbnet for pressen.

Trumps kampagneleder siger, at det er bedrøveligt, at Clinton har afsløret, hvor lidt hun tænker på "hårdtarbejdende amerikanske kvinder og mænd."

Clinton har meddelt, at hun vil stille op til tre omdiskuterede tv-debatter under præsidentvalgkampen. Trump har påstået, at Clinton er bange for at stille op til debat i bedste sendetid.

Han har desuden anklaget Hillary Clinton for at have blandet sig i planlægningen af debatterne.

Det er imidlertid Kommissionen for Præsidentdebatter (CPD), der har fastlagt datoerne.

CPD består af repræsentanter fra både Republikanerne og Demokraterne, og den har fastlagt alle større præsidentdebatter siden 1984.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress