Af Ritzau - 17/11-16 21:41

Frygt for Trump får knap 200 lande til at minde om klimaløfterFrygt for Trump får knap 200 lande til at minde om klimaløfter

Alle lande har en "presserende forpligtelse" til at begrænse den globale opvarmning, lyder det fra klimamøde.

Knap 200 lande beder om, at alle lande sætter kampen mod klimaforandringer højt på den politiske dagsorden.

Det fremgår af en såkaldt proklamation fra deltagerne ved klimakonferencen i Marrakesh i Marokko.

- Vi opfordrer til det højeste politiske engagement for at bekæmpe klimaforandringer som et spørgsmål af højeste prioritet, lyder det i udtalelsen fra 196 lande samt EU.

Konferencen har været overskygget af bekymringer for, at USA's kommende præsident, Donald Trump, vil trække USA ud af klimaaftalen fra Paris.

Alle lande har en "presserende forpligtelse" til at begrænse den globale opvarmning, lyder det i den såkaldte proklamation.

De 196 lande og EU opfordrer også til, at der gives øget finansiering til projekter, der skal forhindre det værst tænkelige scenarie, samt til at forsøge at modstå konsekvenserne af de uundgåelige klimaforandringer.

- Vores klima bliver varmere med alarmerende og hidtil uset hast, og vi har en presserende forpligtelse til at reagere, hedder det i udtalelsen.

I den klimaaftale, der blev indgået i Paris for et år siden, lovede landene bag aftalen - herunder også USA - at begrænse udledningen af klimaskadelige gasser ved i stigende grad at overgå til grøn energi.

Men Trump har sagt, at han vil satse på olie, kul og gas og trække USA ud af Paris-aftalen.

Mange frygter, at Trump og hans kommende regering vil ødelægge det momentum, der er opbygget i løbet af mange års vanskelige forhandlinger og ikke nå målet om at holde temperaturstigninger på højst to grader celsius.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress