30/01-16 10:43

Ung mand kræves fængslet for to brande ved FarsøUng mand kræves fængslet for to brande ved Farsø

Torsdag aften og fredag aften har det brændt to steder ved Farsø. Politiet mener, at brandene er påsat.

To gange i løbet af få dage er området omkring Farsø i Himmerland blevet hærget af påsatte brande.

Fredag aften anholdt politiet en 24-årig mand fra lokalområdet, der mistænkes for at have startet brandene.

Anholdelsen fandt sted mindre end en time efter den seneste brand fredag aften i et boldskur ved Farsø Multibane på Jeppe Aakjærsvej i Farsø.

Politiet fik alarmen om branden klokken 21.44, og da politiet ankom til stedet, var brandvæsnet i færd med at slukke ilden.

Aftenen før havde der været ild i en anden bygning i området omkring Farsø, og derfor havde politiet mistanke om, at ilden i boldskuret kunne være påsat.

Det var et tip fra et vidne, der førte politiet på sporet af den 24-årige, som mistænkes i sagen.

Han blev anholdt klokken 22.20, og efter at han er blevet afhørt, har anklagemyndigheden vurderet, at han skal for en dommer, oplyser vagtchefen hos Nordjyllands Politi.

I retsmødet vil anklageren kræve ham varetægtsfængslet.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress