22/02-16 11:42

Rusland fordømmer weekendens blodige angreb i SyrienRusland fordømmer weekendens blodige angreb i Syrien

Efter flere voldsomme angreb i Damaskus og Homs opfordrer Rusland det internationale samfund til at reagere.

Den russiske udenrigsministerium siger mandag, at Rusland fordømmer de seneste dages blodige angreb i Syrien, som ifølge ministeriet har til formål at ødelægge bestræbelserne på at opnå våbenhvile.

Det skriver Reuters.

Ministeriet opfordrer til, at det internationale samfund tager affære.

- Vi er overbeviste om, at der med sådanne afskyelige kriminelle handlinger er behov for en reaktion fra det internationale samfund, lyder det i en erklæring fra ministeriet.

Flere bombeangreb i Syriens hovedstad, Damaskus, kostede søndag mindst 87 mennesker livet, mens to bilbomber dræbte mindst 59 mennesker i Homs, lyder det fra Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress