Af Ritzau - 01/11-16 18:28; Opdateret: 01/11-16 20:07

Irma tilbagekalder knækbrød med larver og spind i pakkenIrma tilbagekalder knækbrød med larver og spind i pakken

Fødevarestyrelsen råder til, at tilbagekaldt knækbrød købt i Irma smides ud eller leveres tilbage.

Supermarkedskæden Irma tilbagekalder to partier af økologisk knækbrød købt i deres butikker. Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Der er tale om økologisk knækbrød af mærket " Irmas øko hverdag" med fuldkornshvede, birkes og solsikkekerner med bedst før datoerne 2. maj 2017 og 25. maj 2017. Knækbrødet er produceret i Tyskland.

Tilbagekaldelsen skyldes, at der er fundet insektlarver og spind i nogle af pakkerne.

Forbrugerne rådes til at smide knækbrødet ud eller levere det tilbage i butikken, hvor det er købt.

Irma ejes af Coop, men knækbrødet har kun været til salg i de fysiske Irma-butikker. Der findes i alt 84 fordelt over hele Sjælland, og størstedelen ligger i hovedstadsområdet.

Irma er Danmarks ældste dagligvarekæde.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress